Regression og Tidligere liv

Hvad er Regression
Regression betyder at gå tilbage. Når man arbejder med et konkret problem under hypnose, beder jeg normalt klienten om at gå tilbage i sin hukommelse, til da problemet opstod. Selvom klienten ikke har nogle erindringer om oplevelsen, i sin bevidsthed, har underbevidstheden lagret informationerne, så vi nemt kan hente dem frem igen under trance, hvor ens bevidsthed/hjerne er langsommere end i dagligdagen.
Derefter går man tilbage i tiden, til en yngre udgave af sig selv, og oplever den, elle de oplevelser igen, som forårsagede problemet.
I Regressionsterapi kan man vælge at observere oplevelsen på et indre lærred, hvor man selv er tilskuer til oplevelsen eller ”hoppe ned i kroppen” på den yngre udgave af sig selv og opleve det hele med alle følelserne eller en mellem variation.
F.eks. hvor man ”hoppe ud” lige inden konflikten sker. Herefter kan man bl.a. arbejde med at give slip på indeklemte følelser, ved f.eks. at sige fra, sige nej, tilgive modparten, rette en fejlfortolkning fra fortiden eller ændre på hændelsen.
I Regressionsterapi kan man også vælge at gå i Gestalt dialog, med den sårende part.
Jeg mener at Regression er et meget vigtigt redskab i hypnoterapi, som jeg ofte benytter, i min klinik i københavn hvor almindelig klassisk hypnoterapi med suggestioner og visualiseringer ikke er nok.
Tidligere Liv - Spirituel Regression
I nogle tilfælde vil en klient gå tilbage til et tidligere liv eller til en tid i livmoderen, sin egen fødsel, når man beder ham eller hende om at gå tilbage til da problemet opstod.
Det er derfor altid rart at vide inden sessionens begyndelse, hvad klienten tror på og kan acceptere. Hvis klienten ikke kan leve med dette, går vi ikke tilbage til tidligere liv og kigger, men arbejder kun i dette liv.
Hvis klienten er åben for muligheden, lader vi underbevidstheden styre det og ser hvad der kommer frem.
Her efter er fremgangsmåden lignede, men der kan yderligere arbejdes med sjælsbevidsthed, åndelige vejledere, bevidsthed i livmoderen, og grunden til at inkarnere som klienten, under de omstændigheder der nu måtte være.
Vi kan eventuelt også arbejde med ”Pejsesalen” hvis der er ønske om det. Pejsesalen vil jeg beskrive som en mellem station mellem den åndelige verden og livene. Man kan også opleve det som et psykologisk rum hvor man kan ”hoppe” ind i billeder, gå igennem lystunneler, slå op i en bog om sig selv, kigge i et sjælsspejl, tale med åndelige vejledere og afdøde etc.
Har man ikke et konkret problem, men er nysgerrig, kan vi arbejde mere konkret med pejsesalen og hvad den gemmer, et tidligere liv med mening og betydning (eventuelt det bedste og lykkeligste liv klienten har haft) og hvad klienten skal lærer i dette liv, hvor godt det går, råd fra vejleder og andet. Det er forskelligt hvad der dukker op.
Når man arbejder med spirituel regression, pejsesalen skal man være villig til at kigge indad på en helt anden måde.
I de fleste tilfælde vil man også få en masse gode råd om positive forandringer man kan foretage i sit liv for at få et større udbytte og blive et gladere menneske. Så man skal være klar til at tage imod positiv kritik og gode råd fra en eventuel åndelig vejleder. På den anden side kan man også få at vide, at alt går som det skal, at man er på rette vej, måske skal man arbejde lidt mere med tålmodighed, empati, tro på sig selv og egne evner, udnytte sine kreative evner bedre, give slip på fortiden eller mennesker der ikke er gode for en og så fremdeles.
Progression
Prograssion Betyder at gå frem i tiden, terapiformen bruges i mindre grad. Jeg bruger det kun hvis der er behov for det, sammen med Spirituel regression eller Soulkey. Kan f.eks. benyttes som afslutningen på et problem, for at tjekke om problemet er forsvundet.
Når man arbejder med progression vil man se frem i tiden og vælger måske at ”hoppe” nogle år ud i fremtiden, for at se om man har opnået det man ønskede, eller om den vej man er på, fører i en uhensigtsmæssig retning så man skal vælge om. Det skal lige understreges kraftigt, at det man ser, er mulige fremtider, og ikke den absolutte sandhed.
Hvor langt tid tager en Regression
Har man et behandlingsforløb hvor regression er en del af behandlingen kan hele sessionen varer 1 1/2 til 2 time.
En spirituel Regression hvor målet er at opleve et tidligere liv og pejsesalen tager typisk 2-3 timer. Her er der ikke nødventigvis fokus på terapi, men mere på oplevelsen.
Ved de lidt længere sessioner der foregår om vinteren, anbefaler jeg altid at man medbringe tykke sokker og eventuelt et par vanter. Da energien bliver brugt på at hente informationerne ned og ikke på at varme ydre dele af kroppen op.