Selvskadende adfærd

Hvad er selvskade

Næsten hver tiende dansker på mellem 15 og 24 år skær i sig selv med vilje. Når et ungt menneske skader sig selv med vilje, er det fordi, selvskaden er blevet en løsning på nogle svære følelser, som den selvskadende ikke kan rumme. Når hun/han skærer sig, kan hun/han et øjeblik slippe de svære følelser, men de sidder stadig i kroppen bagefter. Derfor må hun/han skære igen og igen.

Jo længere tid hun/han undertrykker følelserne og "skærer dem væk" i stedet for at mærke dem, jo sværere bliver det for hende/ham at finde ud af, hvad hun/han egentlig føler - og så er det svært at skulle fortælle en voksen, at man skader sig selv - og hvorfor.

Hvorfor vælger det unge menneske dette?

Den unge kan have en følelse af at have ophobet så mange svære følelser, at han/hun bliver bange for at miste kontrollen, hvis han/hun endelig letter på låget og begynder at fortælle om dem.

Hensigten med selvskaden er at ændre sin psykiske tilstand, blive rolig, have kontrol eller blot føle noget. Hovedparten af de unge der er selvskadende, har haft meget svære følelsesmæssige temaer at skulle forholde sig til som helt små. Dette kunne være pga. mobning, misbrug, forældres skilsmisse, dødsfald etc. Mildere grad af selvskade bliver også kaldet cutting.

Selvskade og Hypnose

Lider du af Cutting er det altid godt at kontakte din læge for at høre om behandlingsformer og om han / hun vil anbefale dig at benytte hypnoterapi.

Jeg tilbyder hypnoterapeutiske behandlinger der enten kan kombineres med andre terapiformer eller stå alene hvis du kun lider af symptomerne i svag grad. Der vil de fleste tilfælde være tale om et behandlingsforløb af en del gange. Jeg vil arbejde med alle værktøjerne igennem trancen, positive suggestioner, regression, gestalt dialog, eventuelt partsterapi, indre barn, indre mor eller far etc.